» www.honda-mc.dk » Modeller » VT 750 C  
 

Specifikationer
Pris: kr. 129.997
Motor: 2-cylindret V-motor, vandkølet
Volumen: 745 cc
Effekt: 45,5 hk (95/1/EC) v/5.500 om/min.
Max. drej. moment: 64 Nm v/3.500 om/min.
Antal gear: 5
Transmission: Kardan
Stel: Stål
Sædehøjde: 658 mm
Tankvolumen: 14,6 liter
Farve: Sort - Rød/creme - Blå/sølv
 

 

Se katalog online: (Honda 2010)
 
Den brede og lange American Custom-version af Honda VT 750 C Shadow blev opdateret i 2004, hvor den blandt andet fik kardantræk. I 2008 var det igen tid for yderligere opdatering i stil med søstermodellen VT 750 DC Shadow Spirit, således at Shadow nu også har det PGM-FI indsprøjtningssystem, som Shadow Spirit fik fra starten i 2007. Samtidigt valgte man at gennemgå hele konstruktionen og designet. Det resulterede i flere ændringer; i stedet for en enkelt lyddæmper blev maskinen forsynet med to ”shotgun”-udstødninger, dels for udseendets skyld, dels for at få V-twin-lyden fremhævet. Også ergonomisk skete der en ændring; styret blev repositioneret, og selve styrdimensionerne blev justeret for at opnå et mere afslappet greb. Tanken voksede fra 14 til 14,6 liter, hvilket – sammen med det nye mere økonomiske benzinindsprøjtningssystem – forøgede rækkevidden med 32 km. Instrumenteringen blev også ændret med henblik på større tydelighed, uden at stilen blev brudt. Forbremsen med en enkelt 296 mm skive holdt flyttedag af balancemæssige grunde og sidder
nu i højre side.
Som altid skal en Honda Shadow opleves på tæt hold, hvor modellens høje kvalitet kan ses og mærkes. Forkromede hjul med matchende eger, hjulnav i højtpoleret aluminium og den fine lakering, hvor den klassiske sorte suppleres med en flot rød/creme version samt en elegant sølv/blå udgave. Og er det ikke nok, kan Honda Access tilbyde et stort originalt udstyrsprogram.

Copyright 2006 - Vilh. Nellemann Handelsselskab A/S - vilh@nellemannhandel.dk