Udskriv
 
 
Specifikationer
Pris: kr. 104.998
Motor: 2-cylindret V-motor, vandkølet
Volumen: 745 cc
Effekt: 44 hk (95/1/EC) v/5.500 om/min.
Max. drej. moment: 62 Nm v/3.250 om/min.
Antal gear: 5
Transmission: Kæde
Stel: Stål
Sædehøjde: 750 mm
Tankvolumen: 10,7 liter
Farve: Gråmetal
 

iPaper could not be found (5)
 
”Back to Basics” er kodeordet for Honda VT 750 S. Der har gennem længere tid, specielt i Europa, været et ønske om en allround Honda cruisermodel til en rimelig pris. Med VT 750 S er dette ønske blevet imødekommet. VT 750 S har den kendte vandkølede, 3-ventilede, 52 graders 745 cc V-twin motor med benzinindsprøjtning, og den overfører kraften til baghjulet via kædetræk. Udseendet er klassisk cruiser, lakering i gråmetal, masser af krom, dobbelte udstødninger og de traditionelle egerhjul. VT 750 S er en klassisk motorcykel i bedste forstand, som henvender sig til motorcykelkøbere, der ønsker en ”gammeldags” motorcykel med moderne teknik. Alle funktioner på maskinen er udviklet med henblik på et bredt publikum. En god opret kørestilling kombineret med en moderat sædehøjde og nem, enkelt og logisk betjening er opskriften på det. Køreegenskaberne er neutrale, og dens letkørthed kombineret med et imponerende lavt benzinforbrug, hvor en liter benzin rækker til 24,4 km, gør VT 750 S velegnet til både weekendudflugten og den daglige transport til og fra arbejde.