I forbindelse med opdateringen af CBR 600 RR har Honda også valgt at lancere en RRA-version med det nyudviklede, elektronisk styrede ”Combined ABS”-system. Som på CBR 1000 RR har kravene til et sportsligt ABS bremsesystem været anderledes end for de eksisterende ABS systemer. Igen har målet været at lade føreren bevare maksimal kontrol under nedbremsningen, men samtidigt også at indbygge den ekstra sikkerhedsmæssige faktor, som et ABS system giver. Hondas avancerede ”Brake By Wire”-system er udviklet med henblik på at opfylde kriterierne for maksimal bremseeffekt og kontrol, kombineret med den optimale sikkerhed. Det nye, kombinerede ABS system virker fuldstændigt uafhængigt uden forsinkelse og mekanisk aktivering, og det giver langt bedre kontrol og regulering af bremsetryk både under normal nedbremsning, og når ABS er i funktion. Resultatet er fuld bremseeffekt
kombineret med sikkerhed, der kan udnyttes maksimalt af såvel uerfarne som erfarne kørere.