Udskriv
 
 

Specifikationer
Pris XAD:
Pris SAD:
kr. 118.999
kr. 109.997
Motor: 2-cylindret parallel twin, vandkølet
Volumen: 670 cc
Effekt: 48 hk (95/1/EC) v/6.250 om/min
Max. drej. moment: 62 Nm v/4.750 om/min
Antal gear: 6
Transmission: Kæde
Stel: Stål
Sædehøjde: 830 mm
Tankvolumen: 14,1 liter
Farve: SAD: Hvidmetal-Sølvmetal-Sort
XAD: Hvidmetal-Sølvmetal – Sortmetal – Rød
 

 
 Se katalog online: (HONDA 2013)
 
Det var oplagt for Honda at præsentere New Concept modellerne med DCT transmission. Motorkonceptet med den 2-cylindrede 270 graders twin motor passer perfekt til formålet med sit relative lave maksimale omdrejningstal og gode drejningsmoment ved lave omdrejninger. NC 700 SAD & XAD er forsynet med andengenerations versionen af Hondas DCT gearkasse, som på smarteste vis er integreret i motorkonstruktionen. I modsætning til på VFR1200 FD, har man her af pladsmæssige grunde valgt at placere en kobling bagved tandhjulet til primærtransmissionen og en foran, hvorved man har undgået at skulle ændre selve krumtaphuset. Transmissionen fungerer på tre måder: D (drive) den benzinøkonomiske og afslappede indstilling, S (sport) den mere sportslige indstilling, der tillader motoren lidt flere omdrejninger før gearskifte. Begge er indstillinger hvor man kører fuldautomatisk og ikke behøver at koncentrere sig om gearskift, og endelig MT funktionen hvor man selv skifter manuelt op og ned på kontakterne på venstre side på styret. Som altid med DCT transmissioner påvirkes benzinforbruget ikke negativt, og DCT udgaven af NC 700 kan lige som sin manuelle søsterversion prale af at være hurtigere fra 0-120 km/t end CBF600 SA med 78 hk. Dette forhold illustrerer tydeligt, at effekt ikke er altafgørende for en motorcykels præstationer, mere vigtigt er en kombination af et godt momentforløb og den rigtige udveksling, både i primær og sekundær transmissionen, et forhold DCT transmissionen formår at udnytte optimalt.