Accepter cookies fra Honda-MC.dk

For at du får den bedste oplevelse hos Honda-MC bruger vi cookies. Ved brug af sitet accepterer du brugen af cookies

Acceptér

Forgot your password?

Ombygning af CMX500 Rebel

 

Stefan og HONDA Motorcykler Danmark faldt i snak en dag på Facebook, hvor han stolt fortalte om sin ombyggede CMX500 Rebel. Vi blev nysgerrige og ville rigtig gerne se nogle billeder af den. I fællesskab blev vi enige om at lave en historie ud af det, som inspiration til dig, - Så god læsning!

Jeg har fra barnsben altid elsket at skille ting ad og sætte det sammen igen. Lave det lidt om og sætte mit eget præg på tingene. Så det ligger dybt i min natur at jeg vil gerne gøre mine ting personlige og vil helst have at min MC skiller sig ud fra mængden.
 
Jeg fik først taget mig sammen til at tage MC kørekort i 2017 og min første MC blev en KTM Duke 390, men den var slet ikke mig, selvom jeg også nåede at få sat mit eget præg på den. Så i starten af 2018 gik jeg på jagt efter en anden mere Chopper-agtig MC, og faldt over HONDA CMX500 Rebel.
 
Da jeg så den, lavede jeg straks en byttehandel med forhandleren hvor han tog min KTM Duke390 i bytte. Rebelen røg direkte med hjem og blev splittet ad. Jeg havde allerede sat mig i hovedet hvordan den skulle se ud.

 

Min familie synes, at jeg bruger en del tid (nok lidt for meget nogle gange) i garagen men de kender mig efterhånden. Vores søn på 4 år er meget nysgerrig og bruger meget tid i garagen sammen med mig da han har en el-bil, en mc og en Pocket bike vi i fællesskab går og hygger med.
 
Jeg nyder mere at køre på den nu, da det giver mig en tilfredshed at køre på noget jeg selv har ombygget og jeg kan sige “Build not Bought”! Nu får min customized Rebel folk til at vende sig om efter den og spørger ofte hvilken model det er.
 
Den største udfordring jeg har haft har nok været at finde alle delene til den. Da CMX500 Rebel stadig er en ny model er der ikke mange custom-dele til den på markedet endnu. Men jeg har været heldig at finde en del komponenter i Thailand hos små lokale forhandlere.
 
Det har dog været en “kamp” at finde det helt rigtige fremrykkersæt da jeg søgte et som er 5-10 cm længere end dem der fås her i Europa. Jeg var gået i gang med at lave et selv men endte med igen at finde et, hos en lille lokal butik i Thailand.
 
Hvor meget tid jeg har brugt på den kan jeg sørme snart ikke huske. Da jeg fik den havde jeg 3 måneder til at få den klar, fordi den skulle med på udstilling i Fredericia sidste år. Jeg nåede det kun lige og det betød, at jeg i 3 måneder nærmest boede i min garage. Hvad den har kostet at bygge om har jeg faktisk ikke tal på, men nok mere end jeg vil indrømme!

 

Denne tekst skal kun bruges til at skabe afstand til footer!

 

Følg os på Facebook

Loading icon