Konkurrence har skabt den nye CBR1000RR-R Fireblade. Vi startede ikke fra bar bund. Vi brugte vores ultimative symbol for alt, vi ved om hastighed på to hjul: RC213V MotoGP-maskinen og den beslægtede RC213V-S til gadebrug som teknologisk grundlag. CBR1000RR-R Fireblades helt nye motor med høj effekt, høje omdrejninger – dog stadig en 4-cylindret rækkemotor – har meget tilfælles med racermaskinerne. Det 1000 ccm store, væskekølede DOHC-design deler boring og slaglængde med RC213V-S og inkluderer semi-cam knastdrev, knaststyrede vippearme, smedede aluminiumsstempler og titanium plejlstænger.
Den leverer exceptionel kontrol gennem en opgraderet state-of-the-art elektronikpakke, der bl.a. indeholder en 6-akses Inertial Measurement Unit (IMU), optimeret HSTC, justerbar Launch Control, 2-niveau ABS, 5'' TFT-display og Honda Smart Key. Et helt nyt chassis er udført med en diamond-style ramme af aluminium og en RC213V S-baseret svingarm, fuld Showa-affjedring, opdateret HESD med tre niveauer og nye Nissin-bremser. Og vi har trukket kraftigt på vores MotoGP-erfaring for at producere et chassis, der modvirker ”drag”, og samtidig optimerer håndteringen ved høj hastighed ved hjælp af winglets.
Den medfølgende brugermanual til denne motorcykel er på engelsk.