
Monkey Mission, del 2: Turen hjem
Efter Nordkap – bjergveje, færger og fuld gas hele vejen til Danmark
Da vi sidste gang fortalte om Martin og Torbens vanvittige Monkey-eventyr, havde de netop rundet Nordkap efter 2.700 km og fire dages intensiv kørsel på deres to små Honda Monkey’er. Men her sluttede historien langt fra.
I de følgende dage fortsatte rejsen hjemad – gennem fjorde, grusveje, færger og regnvejr. Hver dag bød på nye oplevelser og vilde vejstrækninger. Her er fortsættelsen på et af sommerens mest mindeværdige MC-eventyr – direkte fra deres daglige Facebook-opdateringer og afsluttende rejseberetning.
Vi hos Honda MC Danmark faldt over deres opslag på Facebook og blev straks fanget af historien. For selvom Monkey’en er kendt for charme og køreglæde, er det nok de færreste, der ville vælge den som deres førstevalg til en ca. 6.000 km lang tur mod nord.

6. august – 3.000 km rundet i Troms
Efter et sidste glimt af Nordkap og en kort afstikker til Skarsvåg, sætter de kursen sydpå. Dagens etape fører dem til Troms, og efter endnu 391 km runder de i alt 3.004 km på turen.
“Ankommet til dagens overnatning. 391 km er det blevet til i dag.”

Grusveje og foss
Eventyret fortsætter på de små veje – og de opsøger bevidst grusveje, når muligheden byder sig. Dagen byder på et spektakulært stop ved en norsk foss.
“15 km grusvej for at krydse dette foss – hvilket var det hele værd. Og deres grusveje er tit bedre end de asfalterede i samme størrelse.”
Monkey’erne tager det hele i stiv arm.

Lofoten og udsigtspauser
De når Lofoten, hvor pauserne bliver længere og naturen endnu mere overvældende.
“Udsigten fejlede ikke noget…”
“Tissepause… det var i hvert fald undskyldningen. Vi er selvfølgelig på Lofoten”

Blæst og færger
Vejret slår om, og vinden tager til. Dagen står på færger – og ekstra fastspænding.
“I dag er færgedag. Det blæser 14 s/m, så vi skal spænde de 2 hjul ekstra godt fast.”

Saltfjellet og Nesna
Efter sejlturen fra Moskenes på Lofoten til Bodø kører de videre sydpå. De krydser Saltfjellet og er igen syd for polarcirklen.
“Selv om vi brugte det meste af lørdagen på sejlturen, besluttede vi os for at tage et nøk syd over.”
“Vi ankom til Nesna godt 21.30. Det gør ikke noget, at dagene bliver lange, når man ender med sådan en udsigt.”

Trondheim og tørre Monkey’er
Turen går videre ad E6 gennem Trondheim, hvor Martin benytter lejligheden til at besøge sin arbejdsplads, Autronica Fire and Security.
“Det blev benyttet til et besøg, hvor der blev vist rundt i hele huset, hilst på og talt med en masse norske kollegaer.”
Efter en lang dag i regnvejr finder de ly – og Monkey’erne får hæderspladsen.
“De to små er trillet op på verandaen, så de står tørt og ikke lige sådan at læsse ind i en bil.”

Norges greatest hits
En legendarisk dag. På ét døgn når de Atlanterhavsvejen, Trollstigen, Geiranger, Gamle Strynefjellsveg – og ser en elg.
“Geiranger indtaget sammen med 6.000 krydstogtsgæster. Total kaos”
“Det er lidt sjovt, at nogen står ved udsigtspunktet og tager billeder af os og de to awkatter”

“Vi kørte også fra en flok BMW R1250 GS op gennem hårnålesvingene ud af Geiranger. Det var sjovt.”
Gamle Strynefjellsveg (258) er en grusvej på mange adventurekøreres bucket list – og Monkey’erne tager den uden problemer, selvom den netop var blevet løsnet af en vejhøvl.

Sognefjellet og smeltevand
Trods dårligt vejr fortsætter de – og kører op over Sognefjellet, Norges højeste bjergvej.
“Der mangler absolut ikke vand i elvene. Her hvor vi holder, når elledningerne næsten ned til vandet”

Kædestramning og Lysebotn i regn
Dagen starter praktisk og ender dramatisk. Først et stop ved det brusende Låtefoss-vandfald, derefter regnvejr i Lysebotn.
“Der bliver pakket og strammet kæder.”
“Lysebotn i øsende regnvejr ”

Sidste dag med sving
Turen lakker mod enden, og det sidste stykke af Norge nydes med frisk asfalt, lidt grus og høj køreglæde.
“Tjuhej, hvor det går. Sidste dag med rigtig underholdende kørsel.”

Blokhus og tilbage i Danmark
Efter den sidste færge går turen gennem Nordjylland – med strandkørsel i Løkken og Blokhus.
“Sidste færgetur for denne gang. Hjemturen gik via Løkken/Blokhus på stranden.”

Om aftenen er de hjemme. Eventyret er slut. Men minderne vil leve længe endnu.
“Hjemme igen, 6.405 km. 138,97 liter benzin. Det bliver 46 km/l med fuld oppakning til 16 dage og fuld gas. Det synes jeg er ret imponerende”

“Det er i sandhed magisk”
I deres afsluttende beretning sætter Martin og Torben ord på rejsen:
“Monkey’en klarer alt, den bliver budt. Den er økonomisk og komfortabel – og charmerende som ingen anden motorcykel.”
De blev genkendt på færger, mødt af Facebook-følgere, og var genstand for mere nysgerrighed, end selv de havde forestillet sig.

Og vigtigst af alt:
“Det eneste værktøj vi har brugt, er en Knipex-paralleltang, en 8 mm skrældenøgle og et multitool til at stramme kæder. De har kørt, og gør det stadig, som intet er hændt.”
Honda Monkey 125 – En lille maskine med stort format
Martin og Torben har bevist, at man ikke skal dømme en motorcykel på størrelsen. Monkey’en er kompakt – men den har vist, at den kan mere end de fleste tør drømme om.
Honda Monkey 125 (2023) – Tekniske højdepunkter:
- Motortype: Luftkølet 125cc SOHC
- Effekt: 9,3 hk ved 7.000 o/min
- Moment: 11 Nm ved 5.500 o/min
- Gearkasse: 5-trins manuel
- Vægt: 104 kg (køreklar)
- Sædehøjde: 775 mm
- Affjedring: USD-forgaffel og dobbelte støddæmpere bagtil
- Dæk: 12" blokmønster
- Bremser: ABS med IMU, 220 mm foran og 190 mm bagtil
- Pris: 46.995 kr.
*Obs. Martin og Torben har foretaget modifikationer
Klar til at finde dit eget eventyr?
Monkey’en handler ikke om at køre hurtigst – den handler om at opleve mest.
Martin og Torben har bevist, at man ikke behøver 1.200 kubik og 150 hestekræfter for at skabe minder for livet. Nogle gange er det nok med en tankfuld benzin, en makker – og en Honda Monkey.
Ønsker du også at gøre som Martin og Torben?
Besøg din nærmeste Honda-forhandler og prøv en tur på en Monkey.
Du ved først, hvad den kan, når du har prøvet den.
Har du billeder eller historier med din Honda? Del dem med os på Facebook eller Instagram – vi elsker at se, hvor vores maskiner tager jer hen!